Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Health Claims

Helt generelt forstås ved health claims sundhedsrelaterede udsagn eller fremstillinger vedrørende fødevarer, der beskriver en sammenhæng mellem fødevaren eller en af dens bestanddele og sundheden. I realiteten antyder health claims derfor, at fødevaren eller en ingrediens deraf har en særlig indvirkning på sundheden (f.eks.: Kalcium er godt for knoglerne, etc.).

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

EU-dækkende bestemmelser

Da der i stigende grad blev markedsført og reklameret for fødevarer med ernærings- og sundhedsanprisninger i fællesskabet, var det nødvendigt at sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau og lette deres valg ved at sikre, at de produkter, der markedsføres, er sikre og har en passende mærkning. På europæisk plan gælder derfor EU’s forordning 1924/2007 om ernærings- og sundhedsanprisninger. Ved indførelsen af denne forordning tilsigtedes en omfattende harmonisering på området for fødevarelovgivning og samtidig et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Forordningen gælder både for fødevarer og kosttilskud, så snart disse markedsføres som fødevarer og reklameres som sådanne. Kosttilskud skal kvalificeres som »fødevarer« i henhold til artikel 2 i direktiv 2002/46/EF, hvis de er bestemt til at supplere kosten, består af enkelt- eller flerkoncentrater af et næringsstof med ernæringsspecifik virkning og markedsføres i doseret form, f.eks. i form af kapsler eller andre administrationsformer. Kosmetiske midler eller lægemidler falder ikke ind under denne forordnings anvendelsesområde, da disse ikke betragtes som fødevarer.

Anvendelsesområde

Health Claims-forordningen gælder for alle nærings- og sundhedsrelaterede anprisninger, der foretages i kommerciel præsentation, mærkning (emballage og indlægsseddel) samt ved enhver form for reklame med hensyn til fødevarer, og som sådan afgives til slutforbrugere.

Den gælder også for fødevarer, der er bestemt til restauranter, hospitaler, skoler, kantiner og lignende institutioner til fællesspisning.

Varemærker, andre mærkenavne og fantasibetegnelser, der kan fortolkes som en ernærings- eller sundhedsanprisning og dermed giver indtryk af, at der er en positiv egenskab mellem navnet og sundheden, falder ligeledes ind under forordningens anvendelsesområde. Også budskaber indeholdt i mærker eller navne skal således måles i forhold til forordningens kriterier for tilladelse, dvs. især være underlagt forbuddet mod vildledning og de øvrige generelle betingelser for tilladelse i artikel 5-7. Hvis mærkets eller betegnelsens indhold er i overensstemmelse med bestemmelserne, dvs. ikke er vildledende eller strider mod en generel anvendelsesbetingelse med hensyn til de fødevarer, der henvises til, kan mærket eller betegnelsen anvendes uden en administrativ godkendelsesprocedure i henhold til artikel 15-18 i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger, forudsat at der samtidig anvendes en konkret ernærings- eller sundhedsrelateret anvendelse fra listerne som supplement.

Forordningen finder kun begrænset anvendelse

Næringsdeklarationer

Dette omfatter de oplysninger, hvormed det forklares, antydes eller endog kun indirekte udtrykkes, at en fødevare på grund af den energi (brændværdi), den leverer/i formindsket eller øget grad leverer/ikke leverer, og/eller på grund af de næringsstoffer eller andre stoffer, den indeholder/i formindsket eller øget mængde indeholder/ikke indeholder, har særlige positive næringsværdiegenskaber.

Eksempel:

Sundhedsanprisninger

Dette omfatter enhver anprisning, hvormed det forklares, antydes eller endog kun indirekte udtrykkes, at der er en sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele på den ene side og sundheden på den anden side.

Eksempel:

Oplysninger om reduktion af en sygdomsrisiko

Dette omfatter enhver anprisning, hvormed det forklares, antydes eller endog kun indirekte udtrykkes, at indtagelse af en fødevarekategori, en fødevare eller en fødevarebestanddel reducerer en risikofaktor for udvikling af en sygdom hos mennesker betydeligt.

Eksempel:

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Væsentligt indhold i forordningen

Som udgangspunkt fastlægger forordningen ud over generelle principper, under hvilke betingelser ernærings- og sundhedsanprisninger om fødevarer må fremsættes. Indholdet eller forudsætningerne for de respektive anprisninger er til dels meget komplekse og uoverskuelige:

Generelle principper (art. 3 HCVO)

Først fastlægger forordningen generelle principper, der skal overholdes for alle anprisninger. Derfor må anprisninger (ernærings- og/eller sundhedsrelaterede),

ikke ved bekymrende henvisninger, der tyder på en generel ændring af kropsfunktioner, påvirke en forbrugers købsbeslutning i den retning, at han selv kunne drage fordel af det.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Generelle betingelser (art. 5 HCVO)

Ud over de generelle principper fastlægger forordningen generelle betingelser for ernærings- og sundhedsanprisninger. Derfor må ernærings- og sundhedsanprisninger kun anvendes, hvis

Derudover er anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger kun tilladt, hvis det kan forventes af en gennemsnitlig forbruger, at han også forstår den anførte positive virkning. Derfor skal man allerede ved formuleringen være opmærksom på, at denne under alle omstændigheder er forbrugervenlig.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Næringsdeklarationer (art. 7 HCVO)

Til de generelle principper, der skal overholdes, og de generelle betingelser kommer i sidste ende også mærkningsbestemmelser som forudsætning. Derfor skal fødevarer, der indeholder både ernærings- og sundhedsanprisninger, obligatorisk indeholde en næringsdeklaration.

Forordningen henviser her generelt til forordning (EU) nr. 1169/2011 (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/HTML/?uri=CELEX:02011R1169-20180101&from=EN). Derfor skal brændværdien, mængden af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukker, protein og salt anføres i henhold til artikel 30, stk. 1, i denne forordning.

Derudover skal de respektive mængder angives for stoffer, der er genstand for en ernærings- eller sundhedsanprisning og ikke fremgår af næringsdeklarationen, i samme synsfelt i umiddelbar nærhed af denne næringsdeklaration. For kosttilskud gælder ved mærkningen de særlige krav i artikel 8 i direktiv 2002/46/EF (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/PDF/?uri=CELEX:02002L0046-20220930&from=EN).

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Særlige betingelser for næringsdeklarationer (art. 8 og 9 HCVO)

Artikel 8 i forordningen bestemmer, at næringsdeklarationer kun er tilladt, hvis de er forankret i bilaget til forordningen i en beskrevet form og desuden helt generelt opfylder kravene i forordningen (se forinden, generelle principper og betingelser, mærkningspligt).

Listen i bilaget er en lukket enhed. Derfor må anprisninger, der ikke er anført deri, ikke længere anvendes. Det nævnte bilag indeholder harmoniseringstanken, især fordi de enkelte medlemsstater før forordningens ikrafttræden havde forskellige bestemmelser vedrørende ernæringsrelaterede anprisninger.

Selv om disse anprisninger anses for at være umiddelbart anvendelige og betragtes som lov af højere rang, er der kun tale om »retningslinjer«. Den ernæringsrelaterede anprisning bør derfor ganske vist være indeholdt i bilaget i overensstemmelse med ånden, men behøver ikke at svare til den nøjagtige ordlyd af den claim, der er anført der. For denne lempede anvendelse skal forståelsen af en gennemsnitlig forbruger anvendes. Derfor er det tilladt at anvende synonymer, for så vidt forbrugeren kan genkende en sammenhæng med anprisningen og den formulering, der findes i bilaget. I stedet for »kilde til kostfibre« kan man f.eks. også anvende ordlyden »rig på kostfibre«.

Listen i bilaget kan udvides eller tilpasses af myndigheden efter gennemførelse af en procedure, der er nævnt i forordningen. Derved sikres det, at anprisningerne svarer til den seneste stand inden for teknik og videnskab.

En sammenligning med hensyn til næringsdeklarationer med andre fødevarer er kun tilladt, hvis denne foretages mellem fødevarer af samme kategori og under hensyntagen til en række fødevarer i denne kategori (art. 9 VO).

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Særlige betingelser for sundhedsanprisninger (art. 10 ff HCVO)

Sundhedsanprisninger er forbudt, hvis de ikke opfylder de generelle krav (se igen ovenfor) og de særlige krav (se nedenfor) i denne forordning. Derudover skal sundhedsanprisninger være optaget på listen over godkendte anprisninger (i henhold til artikel 13 og 14).

Sådanne anprisninger må derfor kun foretages, hvis mærkningen eller, hvis denne mærkning mangler, præsentationen af fødevarerne og fødevareannonceringen bærer følgende yderligere oplysninger:

Således skal det f.eks. angives, om det antages, at den angivne virkning opnås, hvis fødevaren kun indtages én gang dagligt eller flere gange fordelt over dagen. Henvisningen må heller ikke tilskynde til overdreven indtagelse af en fødevare eller fremstille denne positivt. I tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre, bør man undlade at anvende sundhedsanprisningen.

Alle disse oplysninger skal være en del af mærkningen. Hvis en sådan mærkning mangler, skal de være en del af fødevarens præsentation og fødevareannonceringen. Hvis der f.eks. anvendes en sundhedsanprisning i en generel reklame for en fødevare (f.eks. kød, mejeriprodukter osv.), der ikke henviser til et bestemt produkt, skal disse obligatoriske henvisninger fremgå af reklamen og præsentationen af denne fødevare.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Exkurs:

Præsentation: »Dette omfatter især formen, udseendet, emballagen, måden, hvorpå den er anbragt, og det miljø, hvor den udbydes til salg.

Uspecifikke (sundhedsrelaterede) anprisninger, der lover en fordelagtig virkning på sundheden og det generelle velbefindende, er kun tilladt, hvis de er ledsaget af en specifik anprisning, der er indeholdt i listen i henhold til artikel 13 eller artikel 14. Baggrunden for denne bestemmelse er, at sådanne anprisninger har en generel karakter med en generel formuleringsmåde. Der er derfor tale om en såkaldt »kombinationsløsning«.

Eksempler på uspecifikke sundhedsrelaterede anprisninger er f.eks.:

Under alle omstændigheder er sundhedsanprisninger (art. 12) ikke tilladt,

Andre sundhedsanprisninger end anprisninger om reduktion af en sygdomsrisiko samt andre end udviklingen og sundheden hos børn (art. 13 HCVO)

På grundlag af disse bestemmelser har Kommissionen udarbejdet en fællesskabsliste med sundhedsanprisninger samt de nødvendige betingelser, der regulerer anvendelsen af disse (såkaldt artikel 13-liste). De sundhedsrelaterede (andre) anprisninger, der er anført i den nævnte liste, må derfor anvendes. Der er her tale om anprisninger, der

beskriver eller henviser til.

Disse nævnte henvisninger kræver derfor ikke en eksplicit godkendelsesprocedure (se hertil senere), men skal i stedet for optagelse på den såkaldte art. 13-liste (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/PDF/?uri=CELEX:02012R0432-20210517&from=EN) (pt. seneste gyldige version) opfylde de ovennævnte indholdsmæssige retningslinjer samt fremlægge et videnskabeligt bevis og opfylde kravene til forbrugerforståelse.

Tilføjelser til denne liste kan dog ansøges af enhver ved hjælp af en forenklet godkendelsesprocedure (artikel 18), for så vidt disse ønskede anprisninger er baseret på nye videnskabelige beviser. Undtaget herfra er dog anprisninger om børns udvikling og sundhed, der godkendes efter proceduren i artikel 15, 16, 17 og 19 (individuel godkendelsesprocedure) (se nærmere nedenfor). Også på initiativ af Kommissionen eller efter anmodning fra en medlemsstat kan den nævnte liste ændres, idet der tages hensyn til forskriftsproceduren i henhold til artikel 25, stk. 3, i forordningen. Den nævnte forenklede godkendelsesprocedure (som enhver kan indlede) svarer i sin grundstruktur til den strengere individuelle godkendelsesprocedure (se nedenfor for anprisninger i henhold til artikel 14 i forordningen) i henhold til artikel 15-17 i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger. Den væsentligste forskel i den forkortede beslutningsprocedure består i, at Kommissionen har den eksklusive beslutningskompetence. Mens der ved den individuelle godkendelse i henhold til artikel 15 ff træffes afgørelse om ansøgningen i forskriftsproceduren med kontrol i henhold til artikel 2, træffer Kommissionen her efter positiv udtalelse fra EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) sin afgørelse alene inden for 2 måneder.

Oplysninger om reduktion af en sygdomsrisiko samt oplysninger om børns udvikling og sundhed (artikel 14 i HCVO)

Forordningen regulerer også godkendelsesproceduren for sundhedsanprisninger om reduktion af sygdomme og ligeledes anprisninger om børns udvikling og sundhed.

Dette er anprisninger, hvor en fødevare markedsføres med, at den enten reducerer visse sygdomsrisici eller har positive virkninger på børns udvikling og sundhed

Eksempel: »Regelmæssigt indtag af E-vitamin reducerer risikoen for at udvikle åreforkalkning«.

For disse anprisninger fastsætter forordningen individuelle godkendelsesprocedurer i henhold til artikel 15 ff i forordningen. En godkendelse af disse anprisninger sker derfor ikke via den (automatiske) optagelse på fællesskabslisten i henhold til artikel 13, stk. 3 i forordningen, som det er tilfældet med andre sundhedsanprisninger. Ud over godkendelseskravet skal disse anprisninger naturligvis også opfylde de generelle principper og betingelser (se nærmere ovenfor).

Anprisninger om reduktion af en sygdomsrisiko må derfor kun fremsættes, hvis der er indledt og godkendt en godkendelsesprocedure for deres anvendelse med henblik på optagelse på en liste.

Ud over artikel 13-listen findes der derfor også lister over godkendte anprisninger, der vedrører reduktion af sygdomsrisici. Disse fremgår af forordning nr. 1226/2014 og nr. 1228/2014. Link til forordning 1228/2014: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014R1228&from=DE.

Link til forordning 1226/2014: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014R1226&from=DE

Ud over denne (godkendelsesprocedure) og de generelle forudsætninger skal mærkningen eller, hvis en sådan mangler, præsentationen af fødevarerne og fødevareannonceringen indeholde en erklæring om, at den sygdom, der er anført i anprisningen, er afhængig af flere faktorer, og at en ændring af en af disse faktorer kan have en positiv virkning eller ej.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Godkendelsesprocedure

Den individuelle godkendelsesprocedure er opdelt i tre afsnit:

Ansøgningen om individuel godkendelse sker på grundlag af EU’s forordning om gennemsigtighed siden den 29.03.2021 udelukkende elektronisk via den nye E-Submission-platform (ESFC). I hver ansøgningsformular må der kun ansøges om godkendelse af anvendelsen af en sundhedsanprisning. Endvidere er det kun tilladt at fremstille sammenhængen mellem en nøjagtigt defineret sundhedsmæssig virkning pr. reklameret fødevare eller fødevarekategori eller et næringsstof eller stof.

Henvisninger til generelle, ikke-specifikke fordele ved næringsstoffet eller fødevaren for sundheden generelt eller det sundhedsrelaterede velbefindende er i henhold til artikel 10, stk. 3 i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger kun tilladt, hvis de er ledsaget af en specifik sundhedsanprisning, der er indeholdt i en af listerne i henhold til artikel 13 eller 14 (se nærmere ovenfor).

Afgørelsen truffet af Kommissionen (dvs. i tilfælde af afslag eller ved fastlæggelse af uforholdsmæssige retningslinjer) giver ansøgeren adgang til søgsmål om annullation i henhold til artikel 263 i TEUF (tidligere artikel 230, stk. 4, i EF-traktaten) ved Retten i Første Instans (Retten). Den i EU-retten fastsatte frist for anlæggelse af sag er to måneder og kan forlænges med yderligere 10 dage i henhold til bestemmelserne i Retten i Første Instans’ procesordning.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

EU-fællesskabsregister (art. 20 HCVO)

Kommissionen fører et fællesskabsregister. Dette skal give et overblik over alle godkendte og afviste sundheds- og ernæringsrelaterede claims. Det indeholder derfor oplysninger om

Link til registeret: https://ec.europa.eu/food/safety/labelling_nutrition/claims/register/public/?event=register.home

Generelt om anvendelse/formulering af oplysninger i henhold til HCVO

Første skridt

Hvis det planlægges at forsyne et produkt med en ernærings- og/eller sundhedsanprisning, anbefales det først at tage indsigt i det eksisterende fællesskabsregister og listerne. For listerne over tilladte ernæringsrelaterede anprisninger henvises til ovenfor under pkt. 2.2.3.

Efter registeret godkendte sundhedsanprisninger kan under hensyntagen til anvendelsesbetingelserne eller mulige begrænsninger for det pågældende produkt altid bruges. Der skal dog altid tages hensyn til de generelle principper og betingelser samt mærkningspligten.

Det skal også bemærkes, at brugen af ikke-godkendte anprisninger generelt er forbudt. Derudover må alle (godkendte) sundhedsanprisninger udelukkende fremsættes for de fødevarer, fødevarekategorier eller næringsstoffer, som de oprindeligt blev godkendt til, og under ingen omstændigheder for produkter, der indeholder dem.

Eksempel:

Ulovlig ville derfor være følgende sundhedsanprisning: »Produkt X bidrager til at bevare tænderne«. Tilladt ville i denne forstand være: »Produkt X indeholder vitamin D og calcium, der bidrager til at bevare normale tænder.«

Ulovlig: »Et glas appelsinjuice bidrager til at reducere træthed og udmattelse«. Tilladt: »C-vitaminet i et glas appelsinjuice bidrager til at reducere træthed og udmattelse.« (Teufer, GRUR-Prax 2012, 476/477 efter OLG Bamberg).

Hvis den søgte claim hverken er godkendt, afvist eller ikke kan findes i den samlede database, er denne claim tilsyneladende endnu ikke blevet indsendt af nogen til godkendelse. Sådanne claims må så ikke anvendes. Hvis man imidlertid råder over omfattende videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer virkningen, kan disse anprisninger indsendes via godkendelsesproceduren.

Formulering

Hvis anprisninger allerede er blevet godkendt, findes formuleringen for disse i den anden tabelkolonne i fællesskabslisten.

Ud fra denne formulering skal den videnskabeligt dokumenterede virkning af en fødevare eller et bestemt næringsstof på et menneskes sundhed komme til udtryk.

Det er tvivlsomt, om en afvigelse fra denne eksplicitte formulering er tilladt. I betragtning 9 til forordning 432/2012 (vedrørende artikel 13-listen) anfører lovgiveren, at det med forordningen skal sikres, at sundhedsanprisninger er sandfærdige, klare, pålidelige og nyttige for forbrugeren. Formulering og præsentation af anprisningerne skal vurderes på denne baggrund. Juridiske eksperter udleder af dette afsnit den konklusion, at en vis fleksibilitet af de enkelte anprisninger formentlig er tilladt. Dette så længe der derved opnås en forbedring af forståeligheden hos gennemsnitsforbrugeren. Herved skal der under alle omstændigheder tages hensyn til de forskellige forbrugergrupper samt til de sproglige og kulturelle forskelle. I sidste ende er det afgørende, at formuleringen i sin betydning svarer til den i fællesskabsregistret.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Juridisk rådgivning / juridisk repræsentation

Vi hjælper dig gerne med alle juridiske spørgsmål i forbindelse med forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger. Inden for rammerne af den gratis indledende samtale vil vi gerne drøfte den ideelle fremgangsmåde for dine juridiske spørgsmål med dig.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation