FIS-regler

FIS-reglerne (Fédération Internationale de Ski) er et internationalt anerkendt regelsæt for skiløbere og snowboardere. De består af ti bindende retningslinjer, der skal sikre hensyn, sikkerhed og ansvarlighed på skipister. De regulerer, hvordan man tilpasser hastigheden, vælger spor, overhaler eller reagerer efter et fald. Selvom de ikke er love i snæver forstand, betragtes de som en målestok for vurderingen af omhu og dermed for civil- og strafferetlige ansvarsspørgsmål.

FIS-reglerne er ti internationale adfærdsregler, der sikrer sikkerhed og hensyn på skipister.

FIS-regler: De ti internationale pisteregler for ski- og snowboardere. Målestok for ansvar og erstatning ved ulykker.

FIS-reglerne er – f.eks. i modsætning til færdselsloven – ikke en lov og heller ikke sædvaneretlige bestemmelser. FIS-reglerne og POE-pisteordningsudkastet har imidlertid som sagkyndige sammenfatninger af de forpligtelser til omhu, der skal overholdes ved udøvelse af alpint skiløb for at beskytte alle involverede, en betydelig betydning ved den juridiske vurdering af skiulykker og snowboardulykker.

Kendskab til FIS-reglerne forudsættes hos enhver pistebruger. Uagtsom adfærd hos en pistebruger kan ikke undskyldes med manglende kendskab til reglerne. Som skiløber kan man som udgangspunkt stole på, at de andre pistebrugere overholder pistereglerne.

Domstolene anvender regelmæssigt FIS-reglerne samt POE-pisteordningsudkastet som vurderingsgrundlag ved skiulykker og snowboardulykker. Den, der ikke overholder FIS-reglerne og derved forårsager en ulykke med materielle skader eller personskader, gør sig derfor i mange tilfælde strafbar og vil med stor sandsynlighed blive erstatningspligtig.

Rechtsanwalt Peter Harlander Peter Harlander
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Wer die FIS-Regeln missachtet, verletzt nicht nur sportliche Fairness, sondern riskiert auch erhebliche haftungsrechtliche Konsequenzen.“
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Fuld tekst af de ti FIS-regler

Præambel

Skiløb og snowboarding indebærer risici som alle sportsgrene. FIS-reglerne som målestok for sportsmæssig adfærd hos den omhyggelige og ansvarlige skiløber og snowboarder har til formål at undgå ulykker på ski- og snowboardpister. FIS-reglerne gælder for alle skiløbere og snowboardere. Enhver skiløber og snowboarder er forpligtet til at kende og overholde dem. Den, der forårsager en ulykke i strid med reglerne, kan blive civil- og strafferetligt ansvarlig for følgerne.

FIS-regel nr. 1: Hensyntagen til andre skiløbere og snowboardere

Enhver skiløber og snowboarder skal opføre sig på en sådan måde, at han ikke bringer andre i fare eller skader dem.

Skiløbere og snowboardere er ikke kun ansvarlige for deres fejlagtige adfærd, men også for følgerne af mangelfuldt udstyr. Dette gælder også for brugere af nyudviklet sportsudstyr.

Inden for skisport gælder princippet om forbud mod fare. Ifølge dette princip skal enhver skiløber opføre sig på en sådan måde, at han ikke bringer andre i fare eller skader dem. Der skal udvises særlig forsigtighed i de såkaldte neuralgiske pisteområder (f.eks. et område med modkørende trafik).

FIS-regel nr. 2: Kontrol over hastighed og køremåde

Enhver skiløber og snowboarder skal køre på syn. Han skal tilpasse sin hastighed og sin køremåde til sine evner og terræn-, sne- og vejrforhold samt trafikdensiteten.

Kollisioner er ofte resultatet af for høj hastighed, ukontrolleret køremåde eller manglende observation. Skiløbere og snowboardere skal kunne stoppe eller undvige inden for deres synsvidde. På uoverskuelige eller stærkt befærdede steder skal der køres langsomt, især ved kanter, for enden af pister og i nærheden af lifter og svævebaner.

Både kravet om at køre på syn og kravet om kontrolleret kørsel er elementære principper i alle sportsgrene, der udføres i bevægelse. Ved valg af hastighed skal der primært tages hensyn til faktorer som køreevner, terræn, pisteforhold og pistefrekvens. En skiløber skal under alle omstændigheder køre så kontrolleret og observere terrænet så nøje, at han i tilfælde af en truende kollision enten kan undvige forhindringen i tide eller stoppe foran den.

FIS-regel nr. 3: Valg af spor

Den skiløber og snowboarder, der kommer bagfra, skal vælge sit spor på en sådan måde, at han ikke bringer skiløbere og snowboardere, der kører foran ham, i fare.

Skiløb og snowboarding er sportsgrene med fri bevægelse, hvor enhver kan køre efter behag, så længe han overholder reglerne, respekterer andres frirum og tager hensyn til sine egne evner og den pågældende situation. Den forankørende skiløber eller snowboarder har forrang. Den, der kører bag en anden, skal holde tilstrækkelig afstand for at give den forankørende tilstrækkelig plads til alle sine bevægelser.

Som udgangspunkt gælder det, at den forreste skiløber, der bevæger sig i den generelle kørselsretning, har forrang for den efterfølgende skiløber. Den forreste skiløber skal som udgangspunkt heller ikke orientere sig bagud/opad, selvom han kører ned i brede sving og derved kan krydse kørelinjen for en skiløber, der evt. kommer efter i højere hastighed.

FIS-regel nr. 4: Overhaling

Overhaling er tilladt fra oven eller neden, fra højre eller fra venstre, men altid kun med en afstand, der giver den overhalede skiløber eller snowboarder tilstrækkelig plads til alle sine bevægelser.

Den overhalende skiløbers eller snowboarders forpligtelse består under hele overhalingsprocessen, så den overhalede skiløber eller snowboarder ikke kommer i vanskeligheder. Dette gælder også for forbikørsel af en stående skiløber eller snowboarder.

Både ved overhaling og ved forbikørsel og side om side-kørsel gælder det, at der skal holdes tilstrækkelig sikkerhedsafstand til den respektive anden skiløber. Det konkrete omfang af den respektive nødvendige sikkerhedsafstand afhænger af pisteforholdene, sigtbarhedsforholdene, pistefrekvensen samt de involverede skiløberes køreevner og hastighed. Som regel er en afstand på 2 til 3 meter tilstrækkelig.

FIS-regel nr. 5: Indkørsel, start og kørsel op ad bakke

Enhver skiløber og snowboarder, der vil køre ind på en nedfart, starte igen efter et stop eller svinge eller køre op ad bakke, skal forvisse sig om, at han kan gøre dette uden fare for sig selv og andre.

Erfaringen viser, at indkørsel på en piste og genstart efter et stop lejlighedsvis fører til ulykker. Det er derfor absolut nødvendigt, at en skiløber eller snowboarder, der starter, harmonisk og uden fare for sig selv og andre indgår i den generelle trafikstrøm på nedfarten. Befinder han sig så – om end langsomt – i fart, har han igen forrang i forhold til hurtigere skiløbere og snowboardere, der kommer bagfra eller ovenfra, jf. regel 3.

Udviklingen af carvingski og snowboards giver brugerne mulighed for at udføre deres sving og kurver også op ad bakke. De bevæger sig dermed modsat den generelle nedadgående trafik og er derfor forpligtet til rettidigt at forvisse sig om, at de kan gennemføre dette uden fare for sig selv og andre.

Skiløbere, der kører ind på en piste eller starter fra stilstand, har efterrang i forhold til de skiløbere, der allerede er i fart. De er forpligtet til at kontrollere faren opad.

Efter en periode på ca. 4 sekunder efter ind- eller start gælder forrangsreglen i henhold til FIS-regel 3 igen.

Det skal bemærkes, at den skiløber, der ikke kører ind i et pistekryds eller en pistemunding fra det frie skiområde, men fra en piste, ikke falder ind under anvendelsesområdet for FIS-regel 5 og derfor som udgangspunkt ikke befinder sig i efterrang.

FIS-regel nr. 6: Standsning

Enhver skiløber og snowboarder skal undgå at opholde sig uden grund på smalle eller uoverskuelige steder på en nedfart. En styrtet skiløber eller snowboarder skal rydde et sådant sted så hurtigt som muligt.

Bortset fra på brede pister skal skiløberen og snowboarderen kun stoppe og blive stående i pistekanten. Smalle steder og uoverskuelige afsnit skal holdes helt fri.

FIS-regel nr. 7: Opstigning og nedstigning

En skiløber eller snowboarder, der stiger op eller ned til fods, skal benytte kanten af nedfarten.

Bevægelser mod den generelle trafikstrøm udgør uventede hindringer for skiløbere og snowboardere. Fodspor beskadiger pisten og kan derved bringe skiløbere og snowboardere i fare.

For skiturentusiaster gælder opstigningsreglen kun i begrænset omfang.

FIS-regel nr. 8: Overholdelse af skilte

Enhver skiløber og snowboarder skal overholde markeringen og signaleringen.

Pister er markeret med sort, rød, blå eller grøn afhængigt af deres sværhedsgrad. Skiløbere og snowboardere er frie til at vælge pister, der svarer til deres ønsker. Pister er markeret med henvisnings-, fare- og afspærringsskilte. Hvis en piste er betegnet som afspærret eller lukket, skal dette overholdes lige så strengt som henvisningen til farer. Skiløbere og snowboardere skal være bevidste om, at disse foranstaltninger træffes i deres interesse.

FIS-regel nr. 9: Assistance

I tilfælde af ulykker er enhver skiløber og snowboarder forpligtet til at yde assistance.

Assistance er, uanset en lovpligtig forpligtelse, et krav om sportslig fairness. Det betyder førstehjælp, alarmering af redningstjenesten og afspærring af ulykkesstedet. FIS forventer, at flugt fra ulykkesstedet straffes på samme måde som i vejtrafikken, også i de lande, hvor en sådan adfærd ikke allerede straffes i henhold til straffeloven.

FIS-regel nr. 10: Identifikationspligt

Enhver skiløber og snowboarder, uanset om han er vidne eller involveret, uanset om han er ansvarlig eller ej, skal oplyse sine personalia i tilfælde af en ulykke.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

International betydning af FIS-reglerne

FIS-reglerne betragtes globalt som standard for omhu inden for alpin vintersport. De har også juridisk betydning uden for Østrig:

Den internationale anerkendelse sikrer retssikkerhed inden for grænseoverskridende vintersport – også inden for rammerne af Rom II-forordningen, som bestemmer den gældende lov i internationale erstatningssager.

Uddybning af FIS-reglerne

Vidnebeviset er af stor betydning for den civil- og strafferetlige vurdering af en ulykke. Enhver ansvarlig skiløber og snowboarder skal derfor opfylde sin statsborgerlige og moralske pligt til at stille sig til rådighed som vidne. Rapporter fra redningstjenesten og politiet samt fotos tjener også til at vurdere spørgsmålene om ansvar.

FIS-reglerne er ikke kun generelle anbefalinger til sportslig adfærd, men har en meget konkret juridisk relevans. De bruges regelmæssigt af domstole som en målestok til at afgøre, om en skiløber eller snowboarder har handlet uagtsomt.

Rechtsanwalt Sebastian Riedlmair Sebastian Riedlmair
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Die Gerichte werten die FIS-Regeln regelmäßig wie eine verbindliche Richtschnur. Sie entscheiden im Kern darüber, ob ein Verhalten als sorgfaltswidrig einzustufen ist.“
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Typiske ulykkessituationer

Ansvarsfordeling

Bevisbyrde og vidner

Dine fordele med advokatbistand

FIS-reglerne er ikke en lov, men de udgør en væsentlig ansvarsstandard ved ski- og snowboardulykker. Overholdelse af dem forudsættes af domstolene, og overtrædelse af dem kan føre til strafferetligt ansvar samt erstatningspligt.

Med juridisk bistand får du:

Rechtsanwalt Peter Harlander Peter Harlander
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Das Haftungsrisiko ist im Wintersport ohne anwaltliche Vertretung kaum zu überblicken, da neben den FIS-Regeln auch ABGB und OGH-Judikatur maßgeblich sind.“
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Ofte stillede spørgsmål – FAQ

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation