Ikke alle, der indkaldes som vidne i en straffesag, skal automatisk afgive vidneforklaring. Den østrigske straffeproceslov kender retten til at nægte at afgive vidneforklaring (§ 157 StPO). Den beskytter visse personer mod at bringe sig selv, pårørende eller særligt beskyttelsesværdige tillidsforhold i fare ved deres vidneforklaring.

Retten til at nægte at afgive vidneforklaring er et bevidst skabt beskyttelsesinstrument. Det tjener primært til beskyttelse mod selvinkriminering og sikring af lovbestemte tavshedspligter.

Nægtelse af at afgive vidneforklaring i straffesager: Hvornår vidner har ret til at tie, hvilke grunde der gælder, og hvilke rettigheder loven beskytter.
Rechtsanwalt Peter Harlander Peter Harlander
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Vidner er forpligtet til at samarbejde, men ikke til at bringe sig selv i juridisk fare eller ødelægge fundamentale tillidsforhold ved deres vidneforklaring.“
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Beskyttelse mod selvinkriminering

En central ret til at nægte at afgive vidneforklaring eksisterer, når en person ved en sandfærdig vidneforklaring ville komme i en strafferetligt farlig situation.

Dette er især tilfældet, hvis vidneforklaringen truer med at indlede en efterforskning mod vidnet selv, eller hvis en vidneforklaring i en allerede verserende sag ville føre til, at den pågældende selvinkriminerer sig ud over sit hidtidige ansvar.

Retten til at nægte at afgive vidneforklaring er ikke ubegrænset. Hvis nogen er blevet endeligt dømt for den samme handling, bortfalder denne ret, fordi der ikke længere er nogen fare for selvinkriminering. Anderledes forholder det sig med en endelig frifindelse: Her forbliver retten til at nægte at afgive vidneforklaring, da en genoptagelse af sagen er juridisk mulig. En tilståelse fører også til, at der ikke længere er nogen ret til at nægte at afgive vidneforklaring, fordi faren for selvinkriminering allerede er realiseret.

Beskyttelse af pårørende mod strafforfølgning

Retten til at nægte at afgive vidneforklaring gælder ikke kun, hvis et vidne ville inkriminere sig selv. Den eksisterer også, hvis nære pårørende ville blive udsat for fare for strafforfølgning ved en sandfærdig vidneforklaring.

Ingen skal som vidne afgive oplysninger, der kan føre til, at f.eks. et familiemedlem bliver involveret i en efterforskning eller lider strafferetlige ulemper. Dermed tager loven hensyn til den særlige beskyttelse af familiære relationer og forhindrer, at vidner kommer i en uløselig loyalitetskonflikt.

Som pårørende betragtes især nære familiemedlemmer som forældre, børn, bedsteforældre og børnebørn samt ægtefæller og registrerede partnere. Denne pårørendestatus forbliver også, hvis et ægteskab er blevet skilt, eller et registreret partnerskab er blevet opløst. Også samlevere behandles som pårørende, dog kun så længe samlivet faktisk består.

Beskyttelse af professionel tavshedspligt

Ud over beskyttelsen mod selvinkriminering anerkender loven også, at visse faggrupper er afhængige af streng fortrolighed. Derfor må de tie om indhold, der er blevet betroet dem i udøvelsen af deres erhverv.

Denne ret til at nægte at afgive vidneforklaring omfatter blandt andet:

De må tie om alt, hvad de er blevet bekendt med i denne professionelle rolle. Målet er at beskytte tillidsforholdet mellem klient og rådgiver.

Også inden for personlig pleje eksisterer der en ret til at nægte at afgive vidneforklaring, f.eks. for:

Her er beskyttelsen af personlige livsforhold og indre konflikter i forgrunden, som ikke ville kunne blive åbent adresseret uden denne beskyttelse.

Beskyttelse af journalistiske kilder

Et særligt vigtigt område er redaktionshemmeligheden. Medieejere, udgivere samt medarbejdere i medievirksomheder eller medietjenester må nægte at afgive vidneforklaring, når det drejer sig om:

Dermed skal det sikres, at informanter kan tale med medier uden frygt for offentliggørelse.

Hemmeligholdelse af valg adfærd

Ingen er forpligtet til at afsløre, hvordan han har udøvet en lovligt hemmelig valg- eller stemmeret. Denne tavshedsret beskytter den frie og uforstyrrede udøvelse af demokratiske rettigheder.

Ingen omgåelse af retten til at nægte at afgive vidneforklaring

Retten til at nægte at afgive vidneforklaring må ikke omgås. Ulovlig er f.eks. afhøring af hjælpere, medarbejdere eller praktikanter for at få adgang til beskyttede oplysninger samt sikring eller beslaglæggelse af beskyttede dokumenter eller databærere.

Retten til at nægte at afgive vidneforklaring beskytter vidner mod urimelige belastninger og sikrer særligt følsomme tillidsforhold. Det er en væsentlig bestanddel af en retfærdig straffesag og forhindrer, at mennesker selv kommer i juridisk fare eller skal krænke erhvervsmæssige pligter ved deres medvirken til at finde sandheden.

Rechtsanwalt Sebastian Riedlmair Sebastian Riedlmair
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Den, der betror sig til en advokat, terapeut eller rådgiver, skal kunne stole på, at disse oplysninger ikke bliver offentliggjort via en vidneforklaring.“
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Begrænsninger

Den erhvervsrelaterede ret til at nægte at afgive vidneforklaring gælder udelukkende for fakta, der er blevet kendt i forbindelse med den pågældende erhvervsmæssige virksomhed. Private iagttagelser eller oplysninger uden for erhvervsudøvelsen er ikke omfattet af dette.

Dine fordele med advokatbistand

En advokat undersøger, om og i hvilket omfang der foreligger en ret til at nægte at afgive vidneforklaring, og forbereder sig målrettet på en afhøring.

Især i følelsesmæssigt belastende situationer sørger advokatbistand for klarhed, struktur og juridisk sikkerhed og beskytter mod at lide irreversible ulemper ved forhastede udtalelser.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation