Under visse omstændigheder kan en konkurrenceretlig overtrædelse også medføre et erstatningskrav. Det kræver dog, at skadelidte beviser, at skaden også er forårsaget af en illoyal handling fra skadevolderens side.

Hvilke skader erstattes?

Positiv skade

Der erstattes sådanne skader, som udgør en forringelse eller ødelæggelse af et aktiv, eller som opstår som følge af, at skadelidte skal afholde udgifter, der er forbundet med skaden.

Tabt fortjeneste

Tabt fortjeneste kan også erstattes ved hjælp af erstatningskravet. Dette beregnes ud fra, hvilken fortjeneste skadelidte ville have opnået efter tingenes normale gang.

Herved kan allerede tabet af en erhvervsmulighed tælle med i den skade, der skal erstattes.

Lidte krænkelser og andre personlige ulemper

Immaterielle skader – det vil sige sådanne skader, der ikke er forårsaget af forringelse af et aktiv, men af krænkelse af en individuel rettighed, såsom personlighedsretten, den fysiske integritet, ære, omdømme osv. – skal også erstattes, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er – kort sagt – tilfældet, hvis der er tale om alvorlige forringelser, eller hvis skadelidtes sociale status er særligt alvorligt forringet. Simpel irritation over en konkurrents adfærd er altså ikke tilstrækkelig.

Yderligere betingelser

Kausalitet og adækvans

Konkurrentens konkurrenceretlige overtrædelse, som skadelidte klager over, skal have været kausal – årsagssammenhængende – for den skade, han har lidt.

Bevisbyrden herfor påhviler ham.

Desuden må det ikke ligge uden for enhver livserfaring, at en sådan overtrædelse har ført til netop denne skade. Den skadevoldende handling må altså ikke kun gennem en usædvanlig kæde af omstændigheder have været en betingelse for skaden. (Adækvans)

Retsstridighed

En yderligere betingelse for, at skaden erstattes, er, at skadevolderens adfærd faktisk var retsstridig.

En adfærd er simpelthen retsstridig, hvis den er i strid med de lovbestemte forhold i konkurrenceretten.

Skyld

I modsætning til påbuds- og ophævelseskravet forudsætter et erstatningskrav skyld hos skadevolderen.

Skyld foreligger som udgangspunkt ved uagtsom eller forsætlig handling.

Inden for rammerne af det konkurrenceretlige erstatningskrav er simpel uagtsomhed med hensyn til den skadevoldende adfærd som regel tilstrækkelig. Kun i enkelte, lovregulerede tilfælde kræves en forsætlig krænkelse.

Hvis skadevolderen gøres opmærksom på det ulovlige i sin handling ved en påmindelse, og han ikke undlader den på trods af dette, kan dette begrunde en skyld.

Aktivlegitimation – Hvem er berettiget til at anlægge sag?

Hvem der kan gøre et erstatningskrav gældende, er ikke udtrykkeligt reguleret i loven med hensyn til det konkurrenceretlige erstatningskrav.

Den juridiske situation i tilfælde af en umiddelbar berøring af forbrugeren er stadig omstridt.

Forbrugere har som udgangspunkt ikke en individuel ret i henhold til loven. Da konkurrenceretten imidlertid – selv om den hovedsageligt tjener til at beskytte konkurrenter indbyrdes – også skal beskytte forbrugerne, har domstolene i enkelte tilfælde som følge af en umiddelbar berøring af forbrugerne undtagelsesvis også tildelt disse et selvstændigt erstatningskrav.

I Tyskland skal loven nu reformeres i den retning.

Passivlegitimation – Hvem er erstatningspligtig?

Hvornår forældes kravet?

Det konkurrenceretlige erstatningskrav forældes efter tre år.