Behandling af alle involverede som gerningsmænd

§ 12 i straffeloven fastslår, at ikke kun den, der umiddelbart selv begår en strafbar handling, er gerningsmand. Også personer, der får andre til at begå handlingen eller på nogen måde bidrager til den, behandles som gerningsmænd. Loven sikrer dermed, at også “bagmænd” og medvirkende omfattes. Det handler ikke om, hvem der udfører handlingen, men om hvem der støtter eller muliggør den på hvilken måde.

Gerningsmand er ikke kun den, der selv begår handlingen, men også den, der anstifter eller bidrager til den.

§ 12 i straffeloven viser, hvordan involverede i en strafbar handling behandles, og forklarer forskellene mellem medgerningsmænd, anstiftere og hjælpere

Princippet i § 12 i straffeloven

Lovgiveren har bevidst valgt en bred definition af begrebet gerningsmand. Derved skal også personer, der agerer i baggrunden, men er afgørende for gennemførelsen af handlingen, drages til ansvar. Det skal forhindre, at strafansvaret kun rammer “håndlangeren”, mens bagmænd eller støtter forbliver straffri.

Former for gerningsmandskab

Umiddelbar gerningsmand

Den umiddelbare gerningsmand er den person, der selv begår handlingen.
Eksempler:

Medgerningsmand

Umiddelbare gerningsmænd kan også være flere personer i fællesskab. Der er tale om medgerningsmandskab, når to eller flere personer bevidst og tilsigtet samarbejder og i fællesskab realiserer den strafbare handling.
Eksempel: To personer røver i fællesskab en forretning, den ene holder våbnet, den anden tømmer kassen. Begge er gerningsmænd.

Bestemmelsesgerningsmand (§ 12, andet led)

En bestemmelsesgerningsmand er en person, der fremkalder beslutningen om at begå handlingen hos en anden. Han skal altså få den anden til at begå handlingen.

Eksempel:
En person overtaler sin bekendte til at begå et tyveri ved at love at dele byttet. Selv hvis den bekendte ikke handler, er bestemmelsen strafbar.

Bidragsgerningsmand (§ 12, tredje led)

Bidragsgerningsmandskabet er særligt bredt formuleret og omfatter alle handlinger, der letter eller muliggør en strafbar handling. Dertil hører både fysiske bidrag og psykiske bidrag.

Fysiske bidrag:

Psykiske bidrag:

Forskel mellem gerningsmandskab og bidragsgerningsmandskab

Medgerningsmand: Udfører den strafbare handling sammen med den anden.

Bidragsgerningsmand: Støtter handlingen uden selv at foretage den strafbare handling.
Eksempel: Den, der selv griber til ved tyveri, er medgerningsmand. Den, der kun stiller bilen til rådighed til borttransport, er bidragsgerningsmand.

Rechtsanwalt Peter Harlander Peter Harlander
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Die Grenze zwischen Beitragstäterschaft und Mittäterschaft ist oft entscheidend, weil sie über das Strafmaß und die rechtliche Bewertung der Beteiligung bestimmt“

Virkning og grænser for bidraget til handlingen

Accessoritet

Et centralt princip er, at der ikke er nogen kvalitativ accessoritet. Det betyder, at selvom den umiddelbare gerningsmand ikke kan straffes, f.eks. fordi han er utilregnelig, kan anstiftere eller bidragsgerningsmænd alligevel være strafbare.

Dagegen gilt die quantitative Akzessorietät. Wird die Haupttat gar nicht begonnen und bleibt es unterhalb der Versuchsstufe, ist auch der Beitragstäter nicht strafbar.

Rechtsanwalt Sebastian Riedlmair Sebastian Riedlmair
Harlander & Partner Rechtsanwälte
§ 12 StGB sorgt dafür, dass nicht nur derjenige, der die Tat ausführt, belangt wird, sondern auch die Personen im Hintergrund, die anstiften oder unterstützen.“

Praktiske eksempler

En flugtbilchauffør, der bringer gerningsmændene væk efter et røveri, betragtes som bidragsgerningsmand. En person, der overtaler en anden til et indbrud, behandles som bestemmelsesgerningsmand, også selvom vedkommende ikke selv er til stede på gerningsstedet. En person, der bestyrker sin ven i beslutningen om at begå legemsbeskadigelse, yder et psykisk bidrag til handlingen og falder dermed også ind under bidragsgerningsmandskabet. En person, der er aktivt involveret i et overfald og fremsætter trusler, opfylder betingelserne for medgerningsmandskab.

Afgrænsning

§ 12 i straffeloven omfatter udelukkende strafbare handlinger, altså adfærd, der er omfattet af gerningsindholdet, retsstridig og skyldig. Handlinger, der ganske vist opfylder gerningsindholdet, men som ikke er strafbare på grund af grunde til retfærdiggørelse eller undskyldning, falder ikke ind under denne bestemmelse.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Dine fordele med advokatbistand

En straffesag er en betydelig belastning for de berørte. Allerede i begyndelsen truer alvorlige konsekvenser – fra tvangsforanstaltninger som husundersøgelse eller anholdelse over registreringer i strafferegistret til friheds- eller bødestraffe. Fejl i den første fase, f.eks. tankeløse udtalelser eller manglende bevissikring, kan ofte ikke rettes senere. Også økonomiske risici som erstatningskrav eller omkostninger ved sagen kan veje tungt.

Et specialiseret straffeforsvar sørger for, at dine rettigheder varetages fra begyndelsen. Det giver sikkerhed i omgangen med politi og anklagemyndighed, beskytter mod selvinkriminering og skaber grundlaget for en klar forsvarsstrategi.

Vores advokatfirma:

Rechtsanwalt Peter Harlander Peter Harlander
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Machen Sie keine inhaltlichen Aussagen ohne vorherige Rücksprache mit Ihrer Verteidigung. Sie haben jederzeit das Recht zu schweigen und eine Anwältin oder einen Anwalt beizuziehen. Dieses Recht gilt bereits bei der ersten polizeilichen Kontaktaufnahme. Erst nach Akteneinsicht lässt sich klären, ob und welche Einlassung sinnvoll ist.“
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Ofte stillede spørgsmål – FAQ

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation