Ejendomsoverdragelsesafgift i arveretten

Når en ejendom overdrages ved arv, opstår ofte spørgsmålet, om der skal betales ejendomsoverdragelsesafgift. Svaret er ikke altid entydigt, da ikke enhver erhvervelse ved dødsfald er skattefri. Den, der planlægger forkert her eller handler for sent, risikerer unødvendige omkostninger.

Ejendomsoverdragelsesafgiften forfalder som udgangspunkt ved enhver erhvervelse af en grund, altså også når ejendomsoverdragelsen sker ved arv, legat eller gave i tilfælde af dødsfald

Der skal også betales ejendomsoverdragelsesafgift ved arv af fast ejendom. Få mere at vide nu, og undgå dyre fejl.

Forfaldstidspunkt

Ejendomsoverdragelsesafgift opstår altid, når en grund, et hus eller en lejlighed overgår til en anden person. Dette gælder også for:

Vigtigt: Skattepligten opstår ikke ved dødsfaldet, men først ved udleveringen af ejendommen. Hvis ejendommen sælges inden da i forbindelse med dødsboet, skal køberen betale afgiften.

Derudover nævner § 1 GrEStG andre afgiftspligtige transaktioner, som også kan forekomme i forbindelse med arv, f.eks. overdragelse af et overdragelseskrav, erhvervelse af rådighedsbeføjelsen, en ændring i ejerkredsen eller forening af mindst 95 % af andelene i et selskab, der ejer fast ejendom.

Yderligere oplysninger om afgiftspligtige erhvervelser findes på vores generelle side om ejendomsoverdragelsesafgift.

Størrelsen af ejendomsoverdragelsesafgiften i tilfælde af arv

Ved vederlagsfri erhvervelse ved arv inden for den begunstigede familiekreds anvendes en trintarif. Afgiften beregnes forholdsmæssigt som følger:

Ud over de vederlagsfrie erhvervelser findes der også delvist vederlagspligtige erhvervelser. Hvis vederlaget ligger mellem 30 % og 70 % af ejendommens værdi, anvendes både trintariffen og den generelle sats på 3,5 % forholdsmæssigt. Ved et vederlag på mere end 70 % gælder den fulde afgiftssats.

Som vederlag betragtes enhver aftalt ydelse, som erhververen yder for at få ejendommen, såsom en købesum, overtagelse af gæld eller tildeling af en boligret til fordel for sælgeren.

Bemærk: Denne tarif gælder kun for erhvervelser i den snævert definerede familiekreds, f.eks. ægtefæller, børn, børnebørn, forældre, søskende, niecer/nevøer, plejebørn eller stedbørn samt samlevere med fælles hovedbopæl.

Beskatningsgrundlag:

Beregningen af afgiften er baseret på markedsværdien af ejendommen på tidspunktet for udleveringen. Den såkaldte ejendomsværdi fastsættes ved hjælp af en model eller en sagkyndigvurdering.

For land- og skovbrugsejendomme er den standardiserede værdi fortsat afgørende, forudsat at arealet direkte tjener landbrugsindkomsten. Det er vigtigt at skelne mellem fast ejendom og landbrugs- eller skovbrugsejendom: Grunde, der udelukkende anvendes til landbrug eller skovbrug, henregnes til landbrugs- og skovbrugsejendom. Alle andre ejendomme falder ind under fast ejendom. Denne klassificering har direkte indflydelse på beskatningsgrundlaget og afgiftssatsen.

Eksempel
Hvis en søn arver et forældrehus med en markedsværdi på 300.000 €, er ejendomsoverdragelsesafgiften:

Udskydelse eller afdragsbetaling af ejendomsoverdragelsesafgiften

Under visse forudsætninger tillader loven en betaling i fem årlige rater, f.eks. ved lav likviditet eller arvefællesskaber. Det er en forudsætning, at 0,5 %-satsen finder anvendelse.

Skattefrie erhvervelser

Følgende er især fritaget for ejendomsoverdragelsesafgift:

Tinglysningsafgift i tingbogen

Tinglysning i tingbogen er kun mulig, hvis skattevæsenet forinden har udstedt en attest i henhold til § 160 BAO. Du modtager denne, når ejendomsoverdragelsesafgiften er betalt korrekt, eller der ikke er opstået en sådan.

For visse erhververgrupper er tinglysningsafgiften:

Dine fordele med advokatbistand

Vi undersøger for dig:

Vælg ønsket tid nu:Gratis førstekonsultation

Ofte stillede spørgsmål – FAQ