Slagsmål
- Slagsmål
- Objektivt gerningsindhold
- Afgrænsning til andre lovovertrædelser
- Bevisbyrde & bevisvurdering
- Praktiske eksempler
- Subjektivt gerningsindhold
- Skyld & vildfarelser
- Straffritagelse & diversion
- Straffastsættelse & følger
- Strafferamme
- Bødestraf – dagpengesystem
- Frihedsstraf & (delvis) betinget eftergivelse
- Retternes kompetence
- Civilretlige krav i straffesagen
- Straffesagen i overblik
- Tiltaltes rettigheder
- Praksis & adfærdsråd
- Dine fordele med advokatbistand
- FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Slagsmål
Slagsmål i henhold til § 91 i straffeloven er en fysisk konfrontation med gensidige overgreb, hvor mindst tre personer er involveret. Deltagelse er strafbar, så snart en person kommer til skade eller dør, og det ikke kan udelukkes, at ens eget bidrag har medvirket. Det handler ikke om fair kamp mand mod mand eller blot at stå og se på, men om uoverskuelig gruppevold, hvor det ofte er svært at opklare, hvem der har forårsaget hvad. Målet med straffeloven er beskyttelse af den fysiske integritet og sanktionering af adfærd, der fremmer eskalering.
Slagsmål er et gensidigt slagsmål mellem mindst tre personer med personskade eller dødsfald til følge.
Peter HarlanderHarlander & Partner Rechtsanwälte „Entscheidend sind Beteiligtenzahl, tätliche Handlung und die konkrete Verletzungsfolge.“
Objektivt gerningsindhold
Den objektive del udgør ydersiden af begivenheden. Det handler om hvem, hvad, med hvad, hvilket resultat – og om handlingen forårsager resultatet og er tilregnelig.
Prøvningstrin
- Tatobjekt: Enhver anden levende person, der er involveret i konfrontationen.
- Tathandling: Gensidig fysisk påvirkning, såsom slag, skub, spark eller tryk – mellem mindst tre aktivt involverede. Blot at se til eller opildne er ikke nok.
- Taterfolg: Personskade eller død for en involveret som følge af konfrontationen. Selv lette, lægeligt konstaterbare skader er tilstrækkelige.
- Kausalitet: Ens eget bidrag må ikke kunne udelukkes som årsag til personskaden eller døden.
- Objektiv tilregnelse: Resultatet skal stamme fra risikoen ved slagsmålet. Den, der deltager i et uoverskueligt slagsmål, bærer medansvaret for følgerne.
Kvalificerende omstændigheder
Ved slagsmål øger visse ledsagende omstændigheder handlingens juridiske betydning. Det handler ikke blot om at medvirke til en konfrontation, men om følgernes alvor og måden, man samarbejder på.
Slagsmål med alvorlige følger
Hvis der er en gensidig fysisk konfrontation mellem mindst tre personer, og det fører til alvorlig personskade eller endda død for en involveret, tillægges deltagelsen særlig juridisk vægt. Allerede medvirken til begivenheden er strafbar, også selvom det ikke er fastslået, hvem der konkret har forårsaget skaden.
Angreb fra flere personer
Ud over det klassiske slagsmål omfatter loven også det tilfælde, hvor flere personer angriber sammen. Det er tilstrækkeligt, at nogen aktivt og voldeligt deltager i dette angreb. Afgørende er, at handlingen ikke er defensiv eller mæglende, men aggressiv og støttende. Et fælles angreb fra flere kan også foreligge uden et typisk slagsmål – f.eks. hvis flere involverede målrettet går efter en enkelt person.
Slagsmål og angreb i sikkerhedsområdet
Særlig betydning har § 91 stk. 2a i straffeloven ved store sportsbegivenheder. Den, der i et sikkerhedsområde, f.eks. i eller omkring et stadion, deltager i en voldelig konfrontation eller et angreb fra flere, gør sig strafbar alene ved deltagelsen. Dette skal konsekvent dæmme op for vold i forbindelse med sportsbegivenheder.
Udelukkelse af strafbarhed ved manglende anklage
Ikke strafbar er den, der ufrivilligt bliver trukket ind i et slagsmål eller kun forsvarer sig fysisk uden at fremme volden. I sådanne tilfælde er der ingen deltagelse, der opfylder betingelserne. Afgørende er, om den involverede personligt kan gøres en strafferetlig anklage.
Sebastian RiedlmairHarlander & Partner Rechtsanwälte „Raufhandel ist keine gezielte Körperverletzung, sondern die strafbare Teilnahme an kollektiver Gewalt.“
Afgrænsning til andre lovovertrædelser
- § 83 i straffeloven – Legemsbeskadigelse: Forsætlig skade på en anden person. Kræver en målrettet eller i det mindste accepterende skade.
- § 84 i straffeloven – Grov legemsbeskadigelse: Hvis handlingen fører til en længerevarende helbredsskade eller til betydelige fysiske forringelser, er der tale om en kvalifikation til simpel legemsbeskadigelse.
- § 85 i straffeloven – Forsætlig grov legemsbeskadigelse: Den alvorlige følge forårsages med forsæt; gerningsmanden ønsker den alvorlige skade.
- § 86 i straffeloven – Legemsbeskadigelse med dødelig udgang: Gerningsmanden skader forsætligt, men døden indtræffer utilsigtet som følge heraf.
- § 88 i straffeloven – Uagtsom legemsbeskadigelse: En overtrædelse af forsigtighedspligten uden forsæt. Gerningsmanden kunne have erkendt og undgået faren, men har ignoreret den.
- § 91 i straffeloven – Slagsmål: Ingen målrettet legemsbeskadigelse, men deltagelse i et uoverskueligt slagsmål med mindst tre aktivt involverede. Allerede medvirken er strafbar, hvis der sker en personskade eller et dødsfald, og ens eget bidrag ikke kan udelukkes.
Vigtig afgrænsning:
Slagsmål adskiller sig fra legemsbeskadigelse ved, at ikke en konkret handling mod en bestemt person, men medvirken til en fælles voldshandling straffes. Den, der ikke angriber målrettet, men deltager i et gruppevold, gør sig også strafbar, hvis det forbliver uklart, hvem der har forårsaget skaden. Afgørende er deltagelsen i den kollektive vold og ikke den individuelle skadehandling.
Bevisbyrde & bevisvurdering
- Anklagemyndigheden: bærer bevisbyrden for handling, antal involverede, resultat, kausalitet, tilregnelse og evt. kvalifikationsmærker.
- Retten: ordner og vurderer alle beviser; uegnede eller ulovligt indhentede beviser kan ikke anvendes.
- Tiltalte: ingen bevisbyrde; må påvise alternative forløb, huller og anvendelsesforbud.
Typiske bilag: medicinske fund/billeder, neutrale vidner, video/CCTV/bodycam, sporingsbilleder, digitale data (tid/sted/metadata), sagkyndige rekonstruktioner.
Peter HarlanderHarlander & Partner Rechtsanwälte „Typische Fälle zeigen das Muster, kleine Details entscheiden oft über Schuld oder Freispruch.“
Praktiske eksempler
- Slagsmål i en bar: Efter en strid kommer flere gæster op at slås. Mindst tre personer slår til samtidig, en person kommer til skade. Der er tale om et slagsmål, da flere er aktivt involveret.
- Konfrontation på stadion: Rivaliserende fans kommer i sikkerhedsområdet i en voldelig konfrontation. Allerede den blotte deltagelse opfylder betingelserne for § 91 stk. 2a i straffeloven.
- Gruppeangreb på åben gade: Flere unge angriber sammen en person. Den konkrete forårsager af skaden forbliver uklar, men alle involverede hæfter solidarisk.
- Tumult ved en landsbyfest: Efter alkoholindtagelse eskalerer en ordveksling til et ukontrolleret slagsmål. Da flere personer griber aktivt ind, og der sker en personskade, er der tale om et slagsmål.
- Tilsyneladende forsvar: En person hævder kun at have forsvaret sig, men slår selv til. I dette tilfælde er der ikke tale om nødværge, men om en voldelig deltagelse.
Subjektivt gerningsindhold
Det subjektive gerningsindhold i slagsmål kræver, at gerningsmanden forsætligt eller i det mindste bevidst voldeligt deltager i konfrontationen. Det er tilstrækkeligt, hvis personen ved, at der er tale om et fysisk slagsmål med flere involverede, og alligevel indlader sig på det eller aktivt medvirker.
En hensigt om at skade nogen er ikke nødvendig; afgørende er den bevidste deltagelse i voldshandlingen. Den, der altså erkender, at en situation løber løbsk, og alligevel fortsætter med at slå, skubbe eller sparke, handler subjektivt i strid med loven.
Deltager nogen derimod kun refleksagtigt eller til blot forsvar uden at fremme volden, mangler det indre forsæt. Ligeledes udelukkes en strafbar deltagelse, hvis personen ikke deltager frivilligt eller overhovedet ingen kontrol har over sin adfærd – f.eks. ved uforudsigelig trængsel.
Afgørende er, om gerningsmanden erkender eskaleringen som mulig og alligevel handler aktivt, altså bevidst accepterer faren.
Sebastian RiedlmairHarlander & Partner Rechtsanwälte „Es braucht keine Verletzungsabsicht, die bewusste Teilnahme an der Schlägerei reicht aus.“
Skyld & vildfarelser
- Forbuds vildfarelse: Undskylder kun, hvis vildfarelsen var uundgåelig. Enhver er forpligtet til at gøre sig bekendt med retsstillingen.
- Skyldprincippet: Strafbar er kun den, der handler skyldig; uagtsomhed forudsætter forudsigelighed og undgåelighed af resultatet.
- Utilregnelighed: Ingen skyld ved alvorlig psykisk forstyrrelse eller sygelig forringelse af styringsevnen. Hvis der er indikationer, skal der indhentes en retspsykiatrisk erklæring.
- Undskyldende nødværge: Gælder ved urimelighed af lovlig adfærd i en ekstrem tvangssituation, f.eks. hvis hjælp eller redning ville bringe ens eget liv i alvorlig fare.
- Putativ nødværge: En vildfarelse om foreliggelsen af en begrundelse udelukker forsæt, men lader uagtsomheden uberørt, hvis overtrædelsen af forsigtighedspligten består. Også her gælder: Den, der handler erkendeligt risikabelt, kan ikke påberåbe sig formodede begrundelser.
Straffritagelse & diversion
Tilbagetræden fra forsøg
En tilbagetræden er ved slagsmål som udgangspunkt ikke mulig, da handlingen allerede er fuldbyrdet med den voldelige deltagelse. Den, der imidlertid rettidigt og entydigt trækker sig ud af konfrontationen, ikke foretager sig yderligere handlinger og ikke længere fremmer begivenheden, kan forblive straffri, hvis den senere eskalering ikke længere kan tilregnes ham. Afgørende er frivillighed, tidspunkt og den erkendelige afstandtagen fra det videre hændelsesforløb.
Diversion
En diversion kan komme på tale, hvis skylden er ringe, sagsforholdet er opklaret, og den anklagede er indsigtsfuld. Mulige er pengeydelser, samfundstjeneste, tilsyn eller en konfliktmægling. Hvis sagen afgøres ved diversion, sker der ingen domfældelse og ingen registrering i strafferegistret.
En diversion er udelukket, hvis slagsmålet omfatter betydelige personskader, bevidst eskalering eller en fare for tredjemand. I andre tilfælde kan det ved tilståelse, indsigt og godtgørelse være en passende løsning uden domstolsafgørelse.
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultationStraffastsættelse & følger
Strafudmålingen ved slagsmål afhænger af omfanget af deltagelsen, følgernes alvor og den personlige skyld. Afgørende er, om adfærden var bevidst aggressiv, letfærdig eller kun ud fra øjeblikkelig mangel på selvkontrol, og hvilke skadesfølger der er indtrådt. Afgørende er også, om den anklagede kunne have undgået en eskalering eller accepterede den.
Skærpende omstændigheder foreligger især, hvis
- deltagelsen skete under påvirkning af alkohol eller stoffer,
- gerningsmanden bevidst fortsatte en igangværende konfrontation,
- der allerede forelå tidligere voldshandlinger eller advarsler,
- en aggressiv eller provokerende grundholdning var tydelig.
Formildende omstændigheder er f.eks.
- Ubeskyldthed,
- en tilståelse eller tegn på anger,
- en dokumenteret skadesgodtgørelse,
- et medansvar for offeret.
Også en usædvanlig psykisk belastning eller en overdreven varighed af sagen kan tages i betragtning som formildende omstændigheder.
Den østrigske straffelov anvender dagbødesystemet ved bødestraf. Antallet af dagbøder afhænger af skyldens alvor, den enkelte dagbøde af indkomstforholdene. Dette sikrer, at bøden er sammenligneligt mærkbar for alle berørte. Hvis den ikke betales, kan der idømmes en erstatningsfængselsstraf.
En fængselsstraf kan helt eller delvist gøres betinget, hvis den ikke overstiger to år, og der foreligger en positiv social prognose. Den dømte forbliver derefter på fri fod, men skal bestå en prøvetid på et til tre år. Efter udløbet af denne frist anses straffen for endeligt eftergivet, hvis alle betingelser er overholdt.
Retten kan desuden give påbud, f.eks. om skadesgodtgørelse, om deltagelse i et anti-vold-kursus eller i en terapi. Derudover kan der anordnes tilsyn. Disse foranstaltninger tjener til at undgå yderligere voldshandlinger og fremmer en varig stabilisering af det sociale miljø.
Strafferamme
Ved slagsmål og angreb fra flere personer afhænger straffen af, hvilke følger konfrontationen havde, og under hvilke omstændigheder den fandt sted. Allerede den voldelige deltagelse er tilstrækkelig til at være strafbar, også selvom det forbliver uklart, hvem der har givet det egentlige slag.
Ved et slagsmål, der forårsager en legemsbeskadigelse, er straffen fængsel i op til seks måneder eller bøde på op til 360 dagbøder.
Fører slagsmålet til en grov legemsbeskadigelse, truer en fængselsstraf på op til et år eller en bøde på op til 720 dagbøder.
Hvis der i forbindelse med konfrontationen sker dødsfald, forhøjes straffen til fængsel i op til to år.
Det betragtes som særligt alvorligt at deltage i et slagsmål eller et angreb i et sikkerhedsområde ved store sportsbegivenheder. Allerede den faktiske deltagelse er tilstrækkelig til at blive straffet med fængsel i op til et år eller bøde på op til 720 dagsbøder, også selvom ingen kommer til skade.
Dermed tager § 91 StGB hensyn til både farligheden ved kollektiv vold og følgernes alvor. Straffene forbliver dog under dem for forsætlige legemsbeskadigelser, men omfatter den særlige fare, der udgår fra ukontrollerede masseslagsmål eller gruppeangreb.
Peter HarlanderHarlander & Partner Rechtsanwälte „Kurze Freiheitsstrafen werden oft ersetzt oder nachgesehen, Bewährung braucht Prognose und Auflagen.“
Bødestraf – dagpengesystem
- Spændvidde: op til 720 dagbøder (antal dagbøder = skyldgrad; beløb/dag = betalingsevne; min. € 4,00, maks. € 5.000,00).
- Praksisformel: 6 måneders fængselsstraf ≈ 360 dagbøder (orientering, ikke skema).
- Uinddrivelighed: Erstatningsfængselsstraf (som regel gælder: 1 dags erstatningsfængselsstraf = 2 dagbøder).
Frihedsstraf & (delvis) betinget eftergivelse
§ 37 StGB: Hvis den lovbestemte strafferamme er op til fem års fængsel, skal retten i stedet for en kort fængselsstraf på højst et år idømme en bøde. Denne bestemmelse er særligt relevant for grundtilfældet i § 83 StGB, da den regelmæssigt undgår en fængselsstraf, forudsat at der hverken er special- eller generalpræventive grunde, der taler imod det.
§ 43 StGB: En betinget udsat fængselsstraf kan afsiges, hvis den idømte straf ikke overstiger to år, og den dømte kan få en gunstig social prognose. Prøvetiden er et til tre år. Hvis den gennemføres uden tilbagekaldelse, betragtes straffen som endeligt udsat.
§ 43a StGB: Den delvist betingede udsættelse tillader en kombination af ubetinget og betinget straffedel. Ved fængselsstraffe på mere end seks måneder og op til to år kan en del udsættes betinget eller erstattes af en bøde på op til syvhundredeogtyve dagsbøder, hvis dette forekommer passende under omstændighederne.
§§ 50 til 52 StGB: Retten kan desuden give påbud og anordne tilsyn. Typiske påbud vedrører skadeserstatning, terapi, kontakt- eller opholdsforbud samt foranstaltninger til social stabilisering. Målet er at undgå yderligere strafbare handlinger og fremme en varig lovlig adfærd.
Retternes kompetence
Saglig kompetence
Sager om tumult falder afhængigt af gerningens grovhed under forskellige retskredse. Ved grundsætningen med en simpel legemsbeskadigelse afgør byretten sagen ved en dommer. Hvis der sker en alvorlig legemsbeskadigelse eller dødsfølge, er landsretten kompetent, ligeledes med en dommer. En nævninge- eller domsmandsret er ikke planlagt, da strafferammen højst er to års fængsel.
Stedlig kompetence
Som regel er retten på gerningsstedet kompetent, altså den, i hvis område slagsmålet har fundet sted. Ved en tilskadekomst eller dødsfølge kan også retten på det sted, hvor følgerne er indtrådt, være kompetent. Hvis gerningsstedet ikke kan fastslås entydigt, afgøres kompetencen efter den anklagedes bopæl, stedet for anholdelsen eller anklagemyndighedens hjemsted. Sagen føres der, hvor det forekommer mest hensigtsmæssigt.
Instansfølge
Domme fra byretten kan ankes til landsretten. Afgørelser fra landsretten kan anfægtes med appel eller kassationsklage ved overlandsretten eller ved højesteret.
Sebastian RiedlmairHarlander & Partner Rechtsanwälte „Vom Verdacht bis zum Urteil gilt Ordnung, Rechte nutzen, Fristen halten, Beweise sichern.“
Civilretlige krav i straffesagen
Ved en tumult kan tilskadekomne personer eller efterladte gøre civilretlige krav gældende direkte i straffesagen. Disse omfatter f.eks. læge- og behandlingsomkostninger, tort og svie, tabt arbejdsfortjeneste eller ved dødsfølger også begravelsesomkostninger, forsørgertab og psykisk lidelse.
Gennem tilslutningen af den privat deltagende bliver forældelsen af disse krav suspenderet i straffesagens varighed. Først når straffesagen er afsluttet, løber fristen videre, for så vidt kravet ikke er blevet fuldt ud tilkendt.
En frivillig skadeserstatning eller en aftale med den tilskadekomne eller de pårørende kan have en formildende virkning på strafudmålingen, hvis den sker rettidigt, ærligt og forståeligt. Hvis der imidlertid konstateres en særligt aggressiv eller kollektivt farlig adfærd, mister denne omstændighed som regel sin formildende virkning.
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultationStraffesagen i overblik
- Start på efterforskning: Status som anklaget ved konkret mistanke; fra da af fulde rettigheder som anklaget.
- Politi/anklager: Anklagemyndigheden leder, kriminalpolitiet efterforsker; mål: indstilling, diversion eller tiltale.
- Afhøring af den anklagede: Instruktion på forhånd; tilstedeværelse af en forsvarer fører til udsættelse; retten til at tie forbliver.
- Aktindsigt: hos politi/anklager/domstol; omfatter også bevismateriale (for så vidt efterforskningsformålet ikke bringes i fare).
- Hovedforhandling: mundtlig bevisoptagelse, dom; afgørelse om krav fra private parter.
Tiltaltes rettigheder
- Information & forsvar: Ret til underretning, retshjælp, frit forsvarervalg, oversættelseshjælp, bevisansøgninger.
- Tavshed & advokat: Ret til at tie til enhver tid; ved tilstedeværelse af en forsvarer skal afhøringen udsættes.
- Oplysningspligt: rettidig information om mistanke/rettigheder; undtagelser kun for at sikre efterforskningsformålet.
- Aktindsigt i praksis: Efterforsknings- og hovedforhandlingsakter; tredjepartsindsigt er begrænset til fordel for den anklagede.
Peter HarlanderHarlander & Partner Rechtsanwälte „Ruhe bewahren, nichts posten, Beweise sichern, erst sprechen, wenn die Akten bekannt sind.“
Praksis & adfærdsråd
- Bevar tavshed.
En kort forklaring er tilstrækkelig: „Jeg gør brug af min ret til at tie og taler først med min forsvarer.“ Denne ret gælder allerede fra den første afhøring af politiet eller anklagemyndigheden. - Kontakt straks en forsvarer.
Uden indsigt i efterforskningsakterne bør der ikke afgives nogen erklæring. Først efter aktindsigt kan forsvaret vurdere, hvilken strategi og hvilken bevissikring der er fornuftig. - Sikr beviser omgående.
Få udarbejdet lægeundersøgelser, fotos med datoangivelse og målestok, eventuelt røntgen- eller CT-scanninger. Opbevar tøj, genstande og digitale optagelser adskilt. Udarbejd vidneliste og hukommelsesprotokoller senest inden for to dage. - Undlad at kontakte modparten.
Egne beskeder, opkald eller opslag kan bruges som bevismateriale mod dig. Al kommunikation skal udelukkende foregå via forsvaret. - Sikr video- og dataoptagelser rettidigt.
Overvågningsvideoer i offentlige transportmidler, lokaler eller fra boligadministrationer slettes ofte automatisk efter få dage. Anmodninger om datasikring skal derfor straks rettes til operatører, politi eller anklagemyndighed. - Dokumenter ransagninger og beslaglæggelser.
Ved husransagninger eller beslaglæggelser bør du kræve en kopi af kendelsen eller protokollen. Noter dato, klokkeslæt, involverede personer og alle medtagne genstande. - Ved anholdelse: ingen udtalelser om sagen.
Insister på øjeblikkelig underretning af dit forsvar. Varetægtsfængsling må kun ske ved begrundet mistanke om en strafbar handling og yderligere fængslingsgrund. Mildere midler (f.eks. løfte, meldepligt, kontaktforbud) har forrang. - Forbered skadesgodtgørelse målrettet.
Betalinger eller tilbud om godtgørelse skal udelukkende afvikles og dokumenteres via forsvaret. En struktureret skadesgodtgørelse har en positiv indvirkning på diversion og strafudmåling.
Sebastian RiedlmairHarlander & Partner Rechtsanwälte „Objektive Befunde, neutrale Zeugen und gesicherte Videodaten tragen das Verfahren – nicht Vermutungen oder Erklärchats.“
Dine fordele med advokatbistand
En sag om tumult hører til de mere alvorlige tilfælde inden for legemsbeskadigelsesforbrydelser. Ofte begynder sådanne situationer spontant, f.eks. gennem provokationer eller gruppedynamik. Hvad der var tænkt som en kort konfrontation, kan hurtigt eskalere og have alvorlige juridiske konsekvenser. Allerede den blotte deltagelse i et slagsmål kan føre til en domfældelse, selvom man ikke har udøvet et slag.
Den juridiske vurdering afhænger stærkt af, hvor aktivt nogen har deltaget, hvilke følger der er opstået, og om et tilbagetog ville have været muligt. Allerede små forskelle i vidneudsagn, videooptagelser eller medicinske rapporter kan være afgørende.
En tidlig advokatbistand er derfor uundværlig. Den hjælper med at rekonstruere det faktiske forløb, sikre beviser rettidigt og rette ukorrekte fremstillinger. Især ved gruppeopgør er der let risiko for en forkert tildeling af ansvar, hvis situationen var uoverskuelig.
Vores advokatfirma
- undersøger, om der faktisk foreligger en strafbar deltagelse, eller om De blot er blevet trukket ind i situationen,
- analyserer politirapporter, videooptagelser og vidneudsagn for modsigelser,
- ledsager Dem under hele efterforsknings- og retssagen,
- udvikler en forsvarsstrategi, der fremstiller Deres rolle i begivenheden realistisk og forståeligt,
- og varetager Deres rettigheder beslutsomt over for politi, anklagemyndighed og domstol.
Et erfarent strafforfvar sørger for, at spontane reaktioner, afværgehandlinger eller forvekslinger ikke forhastet vurderes som deltagelse i tumult. Det sikrer, at Deres synspunkt bliver hørt, og at sagen føres juridisk fair og sagligt afbalanceret. Således får De et forsvar med en klar struktur og personlig strategi, der varetager Deres interesser omfattende og virker hen imod et retfærdigt resultat.
Peter HarlanderHarlander & Partner Rechtsanwälte „Machen Sie keine inhaltlichen Aussagen ohne vorherige Rücksprache mit Ihrer Verteidigung. Sie haben jederzeit das Recht zu schweigen und eine Anwältin oder einen Anwalt beizuziehen. Dieses Recht gilt bereits bei der ersten polizeilichen Kontaktaufnahme. Erst nach Akteneinsicht lässt sich klären, ob und welche Einlassung sinnvoll ist.“