Retsvildfarelse
Retsvildfarelse
§ 9 i straffeloven omhandler retsvildfarelse. Der er tale om retsvildfarelse, hvis nogen handler bevidst, men tror, at deres adfærd er lovlig. De tager altså ikke fejl af fakta, men af den juridiske vurdering. Som udgangspunkt gælder det i strafferetten: »Uvidenhed fritager ikke for straf.« Kun hvis vildfarelsen var uundgåelig, kan den have straffri virkning.
Retsvildfarelse betyder: Man tror, at noget er tilladt, selvom det er forbudt.
Retsvildfarelse
Retsvildfarelsen vedrører den forkerte vurdering af den juridiske situation. Den, der f.eks. foretager en handling og tror, at den er tilladt, selvom den er strafbar, kan ikke automatisk påberåbe sig en undskyldende vildfarelse.
Princip for retsvildfarelse
Som udgangspunkt gælder det: Uvidenhed fritager ikke automatisk for straf. En retsvildfarelse undskylder kun, hvis den var uundgåelig for den pågældende. Hvis forbuddet var klart erkendeligt, eller der var en pligt til at informere sig om den juridiske situation, forbliver handlingen strafbar.
Direkte og indirekte forbudsvildfarelse
Direkte forbudsvildfarelse foreligger, hvis gerningsmanden tror, at hans handling er fuldstændig tilladt. Vildfarelsen vedrører altså den grundlæggende eksistens af et forbud.
Eksempel: Nogen antager, at en bestemt afgift ikke skal betales, selvom loven klart foreskriver en pligt.
Indirekte forbudsvildfarelse foreligger, hvis gerningsmanden ved, at hans handling i sig selv er forbudt, men tror, at en begrundelse eller undskyldning vil beskytte ham.
Eksempel: En person antager at handle i nødværge, selvom der objektivt set ikke forelå en nødværgesituation.
Bebrejdelse og undskyldning
En retsvildfarelse undskylder kun, hvis den ikke var bebrejdelsesværdig. Bebrejdelse foreligger især, hvis:
- uretten var let erkendelig for enhver,
- eller hvis gerningsmanden trods erhvervsmæssig eller anden pligt ikke har informeret sig om den juridiske situation.
Med andre ord: Undskyldelig uvidenhed findes kun, hvis også et omhyggeligt menneske ville have begået vildfarelsen.
Praktisk betydning
Retsvildfarelsen spiller en rolle i mange straffesager, når anklagede gør gældende, at de ikke har erkendt strafbarheden. I praksis er især følgende situationer relevante:
- Hverdagsirrtümer: Uvidenhed om mindre lovmæssige forbud fører sjældent til undskyldning, da enhver kan informere sig.
- Erhvervsrelaterede pligter: Læger, virksomhedsejere, embedsmænd eller andre erhvervsgrupper har en øget pligt til juridisk viden.
- Retfærdiggørelsesvildfarelser: Den, der tror at handle i nødværge, selvhjælp eller med samtykke, selvom det objektivt set ikke er tilfældet.
Kun uundgåelige vildfarelser fører til straffrihed, ellers forbliver det ved strafbarheden.
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultationDine fordele med advokatbistand
En straffesag er en betydelig belastning for de berørte. Allerede i begyndelsen truer alvorlige konsekvenser – fra tvangsforanstaltninger som husundersøgelse eller anholdelse over registreringer i strafferegistret til friheds- eller bødestraffe. Fejl i den første fase, f.eks. tankeløse udtalelser eller manglende bevissikring, kan ofte ikke rettes senere. Også økonomiske risici som erstatningskrav eller omkostninger ved sagen kan veje tungt.
Et specialiseret straffeforsvar sørger for, at dine rettigheder varetages fra begyndelsen. Det giver sikkerhed i omgangen med politi og anklagemyndighed, beskytter mod selvinkriminering og skaber grundlaget for en klar forsvarsstrategi.
Vores advokatfirma:
- undersøger, om og i hvilket omfang anklagen er juridisk holdbar,
- ledsager dig gennem efterforskningen og hovedforhandlingen,
- sørger for retssikre ansøgninger, udtalelser og processuelle skridt,
- støtter ved afværgelse eller regulering af civilretlige krav,
- varetager dine rettigheder og interesser over for domstol, anklagemyndighed og skadelidte.
Peter HarlanderHarlander & Partner Rechtsanwälte „Machen Sie keine inhaltlichen Aussagen ohne vorherige Rücksprache mit Ihrer Verteidigung. Sie haben jederzeit das Recht zu schweigen und eine Anwältin oder einen Anwalt beizuziehen. Dieses Recht gilt bereits bei der ersten polizeilichen Kontaktaufnahme. Erst nach Akteneinsicht lässt sich klären, ob und welche Einlassung sinnvoll ist.“