Fængselsstraf

Fængselsstraf i henhold til § 18 i straffeloven er den strengeste form for straf i østrigsk strafferet. Det betyder, at den dømte for en bestemt periode bliver berøvet sin personlige frihed. Varigheden afhænger af forbrydelsens alvor og den lovbestemte strafferamme. Formålet med fængselsstraffen er at sikre retfærdighed, beskytte samfundet og føre gerningsmanden til et retskonformt liv.

Fængselsstraf er den retsligt pålagte fratagelse af personlig frihed i en lovbestemt periode.

Fængselsstraf i henhold til § 18 i straffeloven: Forløb, varighed, rettigheder og muligheder for betinget løsladelse i østrigsk strafferet forklaret på en enkel måde.

Princip

I henhold til § 18 i straffeloven skelner østrigsk lov mellem tidsbestemt fængselsstraf og livsvarig fængselsstraf:

Straffen begynder med den faktiske frihedsberøvelse, dvs. ved afsoningens start. Enhver fængselsstraf udmåles i dage, måneder eller år.

Rechtsanwalt Sebastian Riedlmair Sebastian Riedlmair
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Eine Freiheitsstrafe soll nicht nur bestrafen, sondern helfen, dass der Betroffene wieder eine Chance auf ein normales Leben bekommt.“
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Formål og hensigt med fængselsstraf

Fængselsstraffen forfølger flere lovmæssige mål:

Den østrigske strafferet anser ikke kun fængselsstraf som en straf, men også som en mulighed for reintegration i samfundet.

Typer af fængselsstraf

Tidsbestemt fængselsstraf

Dette er den hyppigste form. Retten fastsætter en bestemt varighed, som den dømte skal afsone i en anstalt.
Afhængigt af adfærd og omstændigheder kan der ske betinget løsladelse efter halvdelen af straffen.

Livsvarig fængselsstraf

Denne form idømmes kun ved usædvanligt alvorlige forbrydelser, f.eks. mord eller terrorhandlinger. Løsladelse er tidligst mulig efter 15 år, hvis retten forventer, at der ikke er risiko for yderligere strafbare handlinger.

Alternativer og formildende omstændigheder

I visse tilfælde kan fængselsstraffen helt eller delvist gøres betinget:

Disse muligheder skal hjælpe med at undgå overbelægning af fængsler og socialt stabilisere gerningsmanden i stedet for permanent at udelukke ham fra samfundet.

Afsoning og fængselsforhold

Afsoningen af fængselsstraffen er underlagt straffuldbyrdelsesloven (StVG)
Målet er en menneskeværdig fuldbyrdelse, der er rettet mod resocialisering. Den indsatte arbejder under afsoningen, videreuddanner sig og forbereder sig på et straffrit liv efter løsladelsen.

Afhængigt af sagen kan følgende former komme på tale:

Eksempler

En mand slår en anden i en bar og skader ham. Retten dømmer ham til seks måneders fængsel, men gør den betinget.
Det betyder: Han skal ikke i fængsel, hvis han ikke begår en ny strafbar handling i de næste tre år.
Straffen forbliver altså “på prøve”. Målet er at give ham en ny chance uden straks at spærre ham inde.

Retten dømmer manden for gentagne indbrud, da han allerede er straffet tidligere, og de nye handlinger er begået under en prøvetid, beslutter retten en ubetinget fængselsstraf på to år.
Det betyder: Han skal faktisk afsone straffen i fængslet.
Retten anser en fængselsstraf for nødvendig, fordi han ikke har vist nogen indsigt trods tidligere domfældelser, og der er risiko for yderligere strafbare handlinger.

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Dine fordele med advokatbistand

En straffesag er en betydelig belastning for de berørte. Allerede i begyndelsen truer alvorlige konsekvenser – fra tvangsforanstaltninger som husundersøgelse eller anholdelse over registreringer i strafferegistret til friheds- eller bødestraffe. Fejl i den første fase, f.eks. tankeløse udtalelser eller manglende bevissikring, kan ofte ikke rettes senere. Også økonomiske risici som erstatningskrav eller omkostninger ved sagen kan veje tungt.

Et specialiseret straffeforsvar sørger for, at dine rettigheder varetages fra begyndelsen. Det giver sikkerhed i omgangen med politi og anklagemyndighed, beskytter mod selvinkriminering og skaber grundlaget for en klar forsvarsstrategi.

Vores advokatfirma:

Rechtsanwalt Peter Harlander Peter Harlander
Harlander & Partner Rechtsanwälte
„Machen Sie keine inhaltlichen Aussagen ohne vorherige Rücksprache mit Ihrer Verteidigung. Sie haben jederzeit das Recht zu schweigen und eine Anwältin oder einen Anwalt beizuziehen. Dieses Recht gilt bereits bei der ersten polizeilichen Kontaktaufnahme. Erst nach Akteneinsicht lässt sich klären, ob und welche Einlassung sinnvoll ist.“
Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation

Ofte stillede spørgsmål – FAQ

Vælg ønsket tidspunkt nu:Gratis første konsultation